Generalsekretær i Nordisk Union for Hotel, Restauration, Catering og Turisme

Nordisk Union for ansatte inden for Hotel, Restauration, Catering og Turisme (NU HRCT) søger en generalsekretær. Stillingen er pt. midlertidig fra 1. november men kan blive permanent. Sekretariat er placeret i Danmark i 3F’s forbundshus.

Vores nuværende generalsekretær har fået orlov, idet han skal tiltræde en stilling, hvor han skal løse andre politiske opgaver på europæisk plan. Derfor søger vi en vikar til stillingen som generalsekretær for Nordisk Union der i samarbejde med den politiske ledelse skal lede sekretariatet som er placeret i Danmark i 3F’s forbundshus.

Se mere om Nordisk Union på vores hjemmeside samt formål og ansvar i vores love.

Arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Sammen med NU HRCT styrelsen at udvikle og koordinere samarbejdet mellem NU HRCT forbundene
  • Forberede og indkalde til bestyrelsesmøder
  • Ansvarlig for at de politiske beslutninger udføres i handling og ord
  • Planlægning og afvikling af nordiske konferencer samt møder i arbejdsgrupper og ad hoc udvalg
  • Med mandat fra beslutninger i styrelsen at repræsentere de nordiske medlemsforbund i europæiske og internationale bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper under EFFAT og IUL m.fl.
  • Koordinering af bestyrelsesmøder i, og samarbejdet med, de europæiske og internationale fagsekretariater EFFAT og IUL
  • I samarbejde med NU HRCT styrelsen have ansvaret for unionens økonomi og regnskab
  • Koordinering og samarbejde med Nordisk Union for levnedsmiddelarbejdere samt den nordiske grønne sektor
  • Udarbejdelse af solidaritetsskrivelser, nyhedsbreve og pressemeddelelser
  • Vedligehold af NU HRCT hjemmeside

Forventede kompetencer

  • Kendskab til strukturer i NU HRCT og medlemsforbundene
  • Indgående kendskab til HRCT sektoren, nordisk og globalt
  • Erfaringer med, og kendskab til de politiske og organisatoriske strukturer på det nordiske arbejdsmarked – herunder erfaring fra faglig-/politisk arbejde.
  • Grundlæggende kendskab til den nordiske og europæiske fagbevægelse
  • Besidde gode samarbejds- og formuleringsevner
  • Have erfaringer med ledelses- og økonomistyring
  • Have kendskab til EU og viden om de institutioner der har relationer til arbejdsmarkedet
  • Fortrolig med IT værktøjer, som f.eks. Word og Excel
  • Kunne tale/forstå dansk, norsk og svensk, eventuelt også islandsk og finsk samt kunne kommunikere på engelsk

Ansættelsesvilkår

  • Ansættelsesvilkår, herunder løn og generelle arbejdsforhold aftales med styrelsens ansættelsesudvalg
  • Stillingen er uden øvre arbejdstid og der skal påregnes en del rejseaktivitet
  • Sekretariatet er placeret i Kampmannsgade 4, 1790 København. Der er mulighed for at vikaren kan have arbejdssted og ansættelsesforhold i et af de 7 medlemsforbund.

Fellesforbundet i Norge har i øjeblikket formandskabet i NU HRCT. Du kan kontakte Clas Delp i Fellesforbundet på telefon +47 23 06 31 06/eller generalsekretær Kristjan Bragason på telefon +46 76130 8810 for yderligere information. Du er også velkommen til at kontakte et af styrelsesmedlemmerne:

Sevicefacket PAM, Finland: Jaana Ylitalo, tlf. +35 8505881170

3F, Danmark: Tina Møller Madsen tlf. +45 21 41 94 58

HRF, Sverige: Pim van Dorpel tlf. +46 (0)8 58 80 98 66

SGS, Island: Flosi Eiriksson tlf. +354 562 6410

Matvis, Island: Óskar Gunnarsson, tlf. +354 580 5207

Stillingen bliver opslået via de 7 nordiske medlemsforbund. Ansøgning med relevante data skal sendes til NU HRCT, c/o 3F, Kampmannsgade 4, 1790 København V, Att: Sekretær Jeanne Tingleff eller på mail jeanne.tingleff@3f.dk. Ansøgningen skal være modtaget i sekretariatet senest 1. august 2019.

Det forventes, at der gennemføres ansættelsessamtaler efter sommerferien. Tiltrædelse er 1. november 2019, der kan dog aftales en fleksibel opstart, hvis dit nuværende ansættelsesforhold kræver dette.

Nordisk Union for Hotel-, Restauration-, Catering og Turistbranchen er en sammenslutning af fagforbund i Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark som alle organiserer medlemmer der arbejder inden for HRCT sektoren. Der er i alt 7 fagforbund med tilsammen ca. 100.000 medlemmer. Se mere på www.nordichrct.org

 

Add a Comment

E-postadressen publiceras inte. Obligatoriska fält är märkta *